CV

1998-99   Sygeplejeskolen Sønderborg

1999         Ry Højskole

1999-03   Lærerudd. Kunst, musik og dansk.

2003-NU  Lærer i indskolingen

2006-07   Kurser: Mal din essens/maleterapi,

                 Stemmens Kraft, Meditation.

2007        Healeruddannelse

2007-08   Musikkonservatoriet i Århus.

                 Rytmik og bevægelse

2008        Kurser: ThetaHealing,

                 Den kreative Kriger, Regression 

2008        Pilgrimstur til Montsegur i Sydfrankrig

2009-10   Integreret Energi Terapeut Uddannelse

                 på højeste niveau, meditationsvejledning.

2012        Energiarbejde i Glastenbury/Avalon,

                 Jordens hjertechakra.

2008-15   Spirituelle studier, selvhealing,

                 Energiarbejde for Moder Gaia

                 og menneskeheden

 

Tak fordi du kigger forbi. Du er hjertelig velkommen.

Herinde er der plads og ro til åbne hjerter, sensitive mennesker, søgende sjæle, farverige skabere og spirituelle væsner.

Jeg er uddannet Master healer, Integreret Energi Therapeut, og underviser.  Mine evner som healer er medfødte, og mine evner som healer, spirituel mentor og vejleder har fulgt mig i mange liv. Jeg ønsker at alle tager kærligt hånd om sig selv, bringer sjælens sande essens ind i det fysiske, lader det indre lys skinne, lader sig guide af indre visdom, og på den måde skaber en smuk verden.

Jeg har oplevet ikke at kunne genkende mig selv og spejle mig i mine omgivelser. Efter i mange år som barn og ung, at føle mig frustreret og lost, gik det op for mig, at jeg er her for at være mig, og derigennem at repræsentere noget nyt, som andre kan spejle sig i. Senere har jeg fundet ud af, at der var mange som mig rundt omkring, der også gik stille med dørene.

En Selv-GenErindrings rejse begyndte for mig, gennem kurser og uddannelser og et intenst selvstudie i spiritualitet og esoterisk visdom. Jeg måtte arbejde med selvomsorg, integritet, mod og tillid.

Jeg oplevede tidligt i mit liv, at jeg var et særligt sensitivt menneske, og at jeg var et spirituelt væsen i en fysisk krop. Jeg mærkede at jeg let blev overstimuleret af alt det der foregik omkring mig, og alt det jeg opfangede. Jeg oplevede at jeg måtte lære at arbejde med alle dele af mig for at opnå trivsel. 

Jeg oplever flerdimensionelt og ser derfor livet holistisk. Dvs. at alt er forbundet og arbejder sammen. VI er en del af både makro- og mikro kosmos´er. Ligesom del-elementerne i vores fysiske krop (organer, tanker og følelser) og del-elementerne i vores levevis (vaner, overbevisninger og prioriteringer) har betydning for vores trivsel, - har vi også stor betydning som del-element i et større kosmos, - menneskeheden, kloden Gaia, solsystemet, universet. Med andre ord, vi er et sammensat væsen, og alle dele i os og af os, har stor betydning for helheden. Vi er spirituelle væsner (sjæl) af lys og kærlighed, som har en fysisk oplevelse. VI består af et fysisk plan, et emotionelt plan, et mentalt plan, et spirituelt plan, og et hjerte, der er døren til det højere, og dermed den visdom og det lys vi i sandhed er. Vi er forbundet med hinanden, med naturen, med moder Jord og Altet. Ved at udvikle vores bevidsthed og åbne vores hjerte, gen-etablerer vi forståelsen for -, og kontakten til - alt det vi har glemt.

Jeg har altid oplevet verden og livet med meget nærvær, og undret mig over alt muligt. Jeg er nysgerrig og fordomsfri, og oplever meget farverigt og levende. Mine malerier, skriverier, at danse, synge og spille musik er et naturligt behov for at udtrykke mine oplevelser og sanseindtryk, og tage del i livets skønhed, magi og glæde.

Når du giver slip i kontrol og lade flyde, hvad ønsker at komme til udtryk, så bliver du en ren og sand kanal for noget smukt og unikt. Det er derfor vigtigt at koble hjernen fra, når sjælen og hjertet skal have plads. Din sjæls indre visdom udtrykker sig og giver beskeder på den måde, gennem leg, fantasi og forestilling. Hjertet er porten.

På samme måde som du kan møde dig selv i det kunstneriske kan du også møde dig selv i meditation. Sluk tankerne. Slip kontrollen. Gå indad.

Bøn: Du taler. Altet lytter

Meditation: Altet taler. Du lytter.

For mig handler livet meget om at vælge det sande, gode og smukke, og sprede glæde, kærlighed, visdom og lys derved. Vil du være med ?!

Du valgte selv at inkarnere. Du valgte selv at komme. Du skrev selv det overordnede manuskript. Så det handler om at gen-erindre hvorfor du kom, hvem du er i din kerne, i din essens, og så prioritere alt det, der skaber mening i dig. Så lader du dit lys skinne her, mens du er her, på den måde gør du dig selv glad, og du bidrager på bedste vis. Det er en ny tid.

 

Maja