Hvor kommer du fra ?

Føler du dig ikke hjemme her, så er det sandt. Vi kommer mange steder fra, og vi er omgivet af væsner der kommer mange forskellige steder fra. Der er flere dimensioner og mange planeter og solsystemer. 

  • Starseeds fra Guddommen
  • Pleiaderne
  • Sirius
  • Arcturus
  • Antares
  • Lyra
  • Blandede Galaktiske råd
  • Orion
  • Engleverdener, devariger og elementarriget
  • og flere...

Hvad er en Lightworker ?

Lightworker er en betegnelse fra USA, som repræsenterer en generation af voksne nu, som er spirituelle og har en dyb indre bevidsthed omkring, at de er her for at hjælpe verden og menneskene ind i en ny tid. De føler sig anderledes og misforstået, har klarføling og klarsyn, er lysspredere, vejvisere eller beskyttere i en eller anden form. De prioriterer meditation og healing, og at lave energiarbejde på menneskeheden og kloden. De er særligt sensitive mennesker. De fleste arbejder med mennesker eller som alternative behandlere og spirituelle vejledere.

Se mere under under Links

Stjerne- og englemennesker ?

Hvilke riger og stjernesystemer/planeter vi er sjælsforbundet med, har arbejdet sammen med eller har oprindelse i, beriger vores væsens sjæls essens og giver os nogle karakteristika. Du har højere multidimensionelle aspekter af dit væsen:
 
Englemennesker kommer fra en verden af lys og kærlighed, hvor alt er vibration. De er udflydende, opløftende og medmenneskelige. De er kærlige, varme og omsorgsfulde, æstetiske, intuitive og sensitive. De giver ofte  mere end de får, bliver let ofre for egoer, og har ofte lavt selvværd.

Stjernemennesker er mere reserverede, fokuserede, visionære. De har levet i andre mere udviklede civilisationer end denne. De har ofte mere strukturerede, jeg-bevidste, og målbevidste personligheder. De har en mission.

Naturrigets energi kan være lidt menneskefjendsk, fordi man her har oplevet hvad mennesket gør ved naturen og kloden. De har talent for struktur og orden, detaljer, IT, og de elsker naturen, elementerne og dyrene. De er vilde med leg og dans og glæde.

Energien fra Pleiaderne er meget lys, mild, fin og sensitiv. De holder meget af kunstarterne. På samme måde har andre stjernemennesker andre kendetegn og talenter. Og du er sjældent bare fra ET sted.

 

Hvad er de nye børn ?

Stjernebørn har ikke været på denne jord tidligere. (krystalbørn og starseeds)

Disse børn er her for første gang. De er nye rene sjæle, som ikke har inkarneret her tidligere. Stjernebørn er ofte født med klarsyn og klarfølelse og ser gennem facader, ubalancer og løgn. De elsker medier, men er meget påvirkelige. De er meget sensitive overfor kemi i maden og plejemidler. De er meget sande overfor deres kerne og deres mål. 

Indigobørn er ofte warriors som skærer igennem begrænsninger og skaber ændringer. De er skarpe og provokerer systemet. Krystalbørn er meget fine og sensitive og meget empatiske og kærlige.

De kommer hertil med en anden struktur, en anden aura og en højere bevidsthed. De trives derfor ikke så godt her. De får ofte diagnoser og bedøver sig med stoffer. De er kommet med de frequenser som vi først er ved at udvikle og integrere her på JOrden, og er med til at skabe positiv forandring. Ønsker du at hjælpe dem på vej, er det vigtig at være ærlig, at informere dem, og at indrette kosten efter deres struktur. Giv dem kærlige, tydelige grænser og vis dem hvad det vil sige at være menneske. De ser gennem dig, så vær ærlig. Oplys dem. Meditation vil være en stor hjælp til disse børn. De er særligt sensitive.

Se kost råd

Giv slip i alle dine forventninger til dig selv, og bare vær den du er. Lad vær med at sammenligne dig med nogen eller noget.

Du er perfekt, som du er. Du er det du er, om du er lys og kærlighed, visdom, glæde, kreativitet, handling.

Du er det du er, af en grund, og for et formål. Du er med til at bringe lys og kærlighed og forståelse til denne planet og dens beboere, og vi er her alle for at lære, og opleve os selv som et menneske.